Hvad er sandblæsning?

Sandblæsning er en særligt populær metode i den globale industri, og det er der gode grunde til. I korte træk er sandblæsning en mekanisk metode, der oftest bruges til rengøring af overflader, der ellers er sværere og mere tidskrævende at rengøre med traditionelle rengøringsmetoder. Det er særligt overflader som aluminium, træ, stål og metal. Ved sandblæsning blæser man – som navnet antyder – med sand og luft ud af en slange for at rengøre materialer for fx maling, lak, rust og lignende. Sandblæsning er dog også egnet til andre opgaver end blot rengøring, og i dette indlæg kan du blive klogere på, hvad sandblæsning kan bruges til, og hvornår det er særligt effektivt.

Sandblæsning: Oplev fordelene

Sandblæsning kan bruges på en række overflader og herunder både stål og jern, der ellers er svære at rengøre med samme effektivitet, som man kan opnå med sandblæsning. Resultatet af sandblæsning er en overflade, der er ren og fri for eventuel rust, glødeskaller og andre partikler, hvilket gør det nemmere at få overfladebehandlinger og maling hæftet på materialet. Det kan også være fx betonmure. Derudover kan trykket ved sandblæsning justeres, så det også er muligt at behandle visse emner mere følsomt – det kunne fx være tynde metalplader.

Sandblæsning og pulverlakering

Pulverlakering og sandblæsning går ikke nødvendigvis hånd i hånd, men da sandblæsning ofte bruges på emner til industribyggerier, optræder de ofte sammen alligevel. Når man først har sandblæst fx aluminium eller stål, der skal bruges til større eller mindre konstruktioner, har man som nævnt mulighed for at overfladebehandle mere effektivt – her er pulverlakering den bedste metode til emner af aluminium og stål. Pulverlakering kan være med til at give noget struktur tilbage til overfladen og samtidigt beskytte emnet mod stærke klimatiske eller mekaniske påvirkninger. Derudover kan pulverlakering fås i et væld af forskellige farver, der gør det muligt at sætte sit personlige præg på konstruktionen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *