Kort og godt om gummiprofiler og -tætninger

Det er nok de færreste, der har ordet ”gummiprofiler” som en del af deres faste ordforråd og det endda på trods af, at vi alle sammen uden tvivl har både gummiprofiler og gummitætninger en lang række steder i hjemmet.

Gummiprofiler er – kort og godt – alle slags profiltyper lavet i gummi. Gummiprofilerne kan laves i både i blød cellegummi og massiv fastgummi, og gummiprofilerne kan desuden se ud på mange forskellige måder, både når det gælder form, størrelse og farve.

Der er den store fordel med gummimaterialet, at det er enormt smidigt, og selv på steder med meget lidt plads, er gummien nem at forme, så den passer ind. Desuden holder gummi sin form længe og har generelt en meget god holdbarhed, så du ikke behøver at bekymre dig om jævnlige udskiftninger.

Hvor bruges gummiprofiler?

Da det ikke er alle, der ved, hvor man kan finde gummiprofiler, er det nok også på sin plads med et par eksempler. En gummiprofiler er blandt andet den gummiliste, der sidder langs kanten på køleskabet eller rundt i vindueskarmen, og som sørger for at begge disse lukker tæt. Når først du har identificeret en gummiprofil, vil du uden tvivl kunne genkende dem mange andre steder, og det er ikke kun i hjemmet, at den er nyttig. På båden eller i bilen vil du også nemt kunne finde gummiprofiler, der sørger for gode tætninger, der holder i lang tid.

Hvem bruger gummiprofiler?

Både gummiprofiler og gummitætninger bruges dagligt af en del forskellige brancher. Det er nok ikke overraskende, at byggebranchen naturligvis ofte bruger gummitætninger blandt andet ved døre om vinduer. Andre mere overraskende brancher kan i stedet være inden for maskinindustrien, i landbruget, hos elektronikproducenter og faktisk også i fødevareindustrien.