Har du prøvet at komme hjem til dit hus, måske din butik eller anden form for ejendom, hvor der har været ubudne gæster på besøg? Måske har de gennemrodet lokalet eller blot hapset et par værdigenstande. Uanset hvad, er det et ubehageligt og utrygt syn. Derfor er det en rigtig god ide, hvad end du ejer en butik eller et erhvervslejemål, at du får ejendommen tyveriforsikret med et rullegitter i stål. Ofte er en tyverisikring faktisk et forsikringskrav, og derfor rigtig vigtig at have, hvis uheldet er ude, og du har haft tyveri i din butik eller dit erhvervslejemål, så du er sikker på, at du kan få hjælp af din forsikring.

 

Et rullegitter i stål giver dig optimal beskyttelse mod tyveri

Hvilket sikkerhedsniveau, du og din virksomhed skal have, og hvordan du skal tyverisikre din ejendom, afhænger af flere ting, fx af hvilke og hvor mange værdier din virksomhed ligger inde med. Men alt efter dette sikkerhedsniveau, du får givet, findes der mange forskellige produkter, som kan være med til at holde tyven væk fra din ejendom. Et rullegitter i et stål er eksempelvis et godt valg og kan give dig optimal beskyttelse, så du undgår ubudne gæster i fremtiden. Derudover kan du blandt andet også få:

  • Saksegitter
  • Porte
  • Hegn

De forskellige produkter kan produceres i alle de forskellige sikringsniveauer, så du kan finde den helt rigtige løsning til dig.

 

Forskellige sikringsniveauer

Kravene til din virksomheds mekaniske sikring afhænger af, hvilket tyverisikringsniveau din virksomhed skal overholde. Ved sikringsniveau 10-30 stilles der kun specifikke krav til aflukning og afløsning af åbninger, herunder døre, vinduer, porte og lignende. Fra niveau 40 stilles der krav til, at døre, vinduer, porte og andre åbninger skal have mekanisk sikring, og når sikringsniveauet er 50-60, som er det højeste niveau, stilles der også krav til den mekaniske stabilitet.

 

Krav til din butik eller erhvervsejendoms tyverisikring

Når din virksomhed har et givent sikringsniveau, og der dermed stilles krav til, hvordan ejendommen og lokalerne er sikret, skal sikringsenhederne være F&P registrerede i enten gul, grøn, blå eller rød klasse. Farvekoderne angiver, hvor god beskyttelse der er, og de har hver deres betydning:

  • Gul er det svageste og anses som værende hæmmende for tyveri med en indbrudsmodstand på 3-5 minutter
  • Grøn er hindrende for tyveri og har en indbrudsmodstand på 5-7 minutter
  • Blå er sikringsenheder, som anses for at være standsende, da de har en indbrudsmodstand på 7-10
  • Rød er den stærkeste form for sikringsenhed, og anses også for at være sikker, da den har en indbrudsmodstand på mere end 10 minutter

 

Hvis du ikke vælger at sikre din virksomhed, som det kræves af dig, skal du selv dække en del af de omkostninger, du vil få ved eventuelt indbrud

 

Få kompetent og professionel rådgivning

Der findes mange forskellige måder, hvorpå du kan sikre dig imod tyveri. Derudover findes der også rigtig mange produkter, og det kan være svært at finde ud af, hvad der vil være den optimale løsning for dig og din virksomhed. Derfor anbefales det, at du søger professionel rådgivning, så du kan være sikker på at finde den bedste og sikreste tyverisikring af din butik, så du kan være tryg og samtidig overholde kravene, der stilles til dig og din virksomhed.