Håndværkerfradraget er en ordning, der giver mulighed for at få fradrag for både håndværkerydelser og serviceydelser. Dvs. hvis du skal have foretaget noget tømrerarbejde f.eks., kan det være fordelagtigt i denne forbindelse at gøre brug af fradraget.

I 2021 lyder håndværkerfradraget på 25.000 kr. pr. person pr. år for arbejdsløn til håndværkerydelser i forbindelse med udvalgte energiforbedringer og/eller klimatilpasning.

Derudover er der også mulighed for at modtage fradrag på serviceydelser, hvor det således også er muligt at modtage et fradrag på 25.000 kr. pr. person i 2021 for arbejdsløn til serviceydelser.

Hvor der i 2020 var muligt at fradrage 18.700 kr. i alt, er det altså i 2021 muligt at fradrage 50.000 kr.

Dog skal det benævnes, at det ikke er muligt at modtage fradrag for service- eller håndværkerydelser, hvis du i forvejen har fået tilskud af andre offentlige støtteordninger. Derudover skal håndværkerydelsen også være udført af en momsregistreret virksomhed.

 

Hvad dækker serviceydelser over nærmere bestemt?

Af det efterfølgende kan du se en oversigt over nogle af de områder, som du kan få fradrag for, da disse er kendetegnet som værende serviceydelser:

Almindelig rengøring:

  • Vask og aftørring af flader i boligen
  • Rengøring og toilet og bad
  • Støvsugning, gulvvask og boning
  • Opvask, tøjvask og strygning
  • Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.
     

Vinduespudsning:

  • Indvendig
  • Udvendig

Almindeligt havearbejde m.m.:

  • Græsslåning
  • Klipning af hæk
  • Lugning
  • Beskæring af buske og træer (ikke træfældning og fjernelse af væltede træer)
  • Snerydning
  • Fliserensning af terrasser

 

Hvad dækker håndværkerydelserne over 

Energibesparelser:

  • Isolering af ydervægge, udskiftning af vinduer og døre m.m.
  • Isolering af tag

 

Reparation af forbedring af skorsten:

  • Indsættelse af isolerende foring
  • Indsættelse af filter
  • Montering af røgsuger
  • Ændring af skorstenshøjde

 

Udskiftning af glas:

  • Udskiftning af ruder
  • Vinduer
  • Terrassedøre med glas
  • Forsatsvinduer

 

Fradraget omfatter ikke:

  • Vindueshul, der laves om til dørhul, og omvendt
  • Nye vinduer – eller dørhuller
  • Reparation af vinduesrammer mv.