I dag kan mange godt være i tvivl om, hvad forskellen på at være tømrer og snedker er, hvorfor denne artikel vil omhandle og forklare dette. En huskeregel på, hvad forskellen mellem disse to titler er, er, at snedkeren arbejder i centimeter, hvor tømrer arbejder i meter. Betydningen af dette er, at snedkeren laver finere ting og er mere specialiseret end en tømrer.

Sagt på en anden måde er en tømrer generelt kompetent inden for strukturelt byggeri, hvor snedkeren varetager mere specifikke opgaver.

Det er dog forståeligt, at der er meget forvirring omkring disse to termer, eftersom flere håndværkere kalder sig selv tømrer/snedker, hvilket hænger sammen med, at de har lært begge fag. Dette giver også god mening set i forhold til, at både snedkeren og tømreren beskæftiger sig med træ-håndværket.

Hvad laver tømreren og snedkeren?

En snedker fremstiller produkter ud fra råmaterialet træ og laver typisk møbler til boligen såsom stole, borde, reoler og andet. En tømrer varetager typisk opgaver som opsætning af tag, lægning af gulve, opstilling af skillevæg, montering af vinduer.