Hvis du har gamle el-installationer, der skal efterses, eller du skal have helt ny el-installation i din bolig, skal du være opmærksom på, hvilke opgaver du selv må udføre lovligt. Det er nemlig meget begrænset, hvad du selv må foretage ifølge de lovmæssige retningslinjer, og det er derfor sandsynligt, at du skal i kontakt med en dygtig elinstallatør.

 

Hvad må du selv lave af elarbejde?

Når strømmen er afbrudt, må du blandt andet selv udføre det følgende:

  • Udskifte eller montere stikpropper og ledningsafbrydere, apparatkontakter og transportable stikkontakter
  • Reparere elapparater, hvilket kan indebære at skifte ledningen, der fører strøm til et apparat
  • Udskifte indendørs afbrydere og stikkontakter uden jord – op til 250 volt i boligen

 

Hvad skal den autoriserede elinstallatør udføre?

Af det nedenstående kan du se, hvad loven dikterer, at elinstallatøren skal udføre:

  • Nye installationer i boligen
  • Opsætte halogenlamper, hvis transformer, lamper og ledninger er købt hver for sig
  • Udvide eksisterende el-installationer i boligen – f.eks. opsætning af ny stikkontakt ved siden af en eksisterende
  • Udføre elarbejde i måler- eller gruppetavle i boligen
  • Installere eller udskifte materiel i boligens faste installation med en spænding over 250 volt
  • Installere eller udskifte udendørs afbrydere eller stikkontakter

 

Er du stadig i tvivl?

 Hvis du stadig er i tvivl, om du selv må udføre den opgave, du skal have lavet i boligen, så kontakt en elektriker, der kan være behjælpelig med opgaven, da det ellers kan blive en dyr fornøjelse.