Har du problemer med rotter?

De fleste frygter pludseligt at opdage rotteefterladenskaber enten i eller tæt på sin bolig, og det også med god grund. Rotter kan nemlig både lave store materielle skader på og omkring din bolig, bære smitsomme sygdomme og dertil kan de også være enormt svære at komme af med, når først de har fundet en vej ind. Dog kan en rottespærre være en god løsning på dette.

Hvad er en rottespærre?

En rottespærre er et slags apparat, der fungerer som en stopklods for rottens færden i forskellige kloaknet og vandledninger. En rottespærre er derfor smart til vandstik, der er helt tætte, men det kan alligevel sjældent fungere alene i bekæmpelsen af rotter. Der kan nemlig være brud for vandstikledninger andre steder i kloaksystemet, der gør, at rotterne stadig kan komme ind.

Hvordan fungerer en rottespærre?

En rottespærre indsættes i rørledningerne og består af forskellige dele med både stopper, gummipakning og fjedre. Rottespærrens konstruktion vil sørge for, at kloakvandet stadig kan løbe igennem, selvom rotterne ikke kan. Den er typisk lavet af rustfrit stål, hvilket gør, at rotterne ikke kan bide sig igennem den.

Ifølge loven er det et krav at få rottespærren installeret af en autoriseret kloakmester, og for at være sikker på at din rottespærre sidder korrekt, er det derfor en god idé at få hjælp til opsætning af din rottespærre. Efter installationen kræver en rottespærre en årlig inspektion for at sikre, den stadig sidder og fungerer, som den skal. Inden du vælger at få installeret en rottespærre, er det også en god idé at få foretaget et tjek af dit kloaknet for at sikre, at der ikke allerede er rotter, der har bygget reder.