En anlægsgartner er uddannet til at skabe og vedligeholde smukke områder. Områderne involverer både mindre haver, kirkegårde, store parker, slotshaver og lignende. Arbejdet består både i at plante buske, bygge bede, plante stauder, plante træer og lægge fliser. Anlægsgartneren har altså mange forskellige opgaver, som de varetager. Men alt i alt er det både anlægsopgaver og plejeopgaver, som anlægsgartneren er specialister i. Derfor er anlægsgartneren en super god sparringspartner, hvis du har nogle ideer til din have, som du ikke selv kan se, hvordan du skal føre ud i livet.

 

Spar tid ved at hyre en anlægsgartner

Der er selvfølgelig flere årsager til, at det kan være en fordel at vælge en anlægsgartner til at hjælpe med sin have. Men at du kan spare en masse tid ved at hyre en anlægsgartner, er selvfølgelig en stor fordel, hvis det kniber med at have tid til at vedligeholde din have. Det er også en fordel at hyre en anlægsgartner, hvis du skal etablere en ny have. Her vil anlægsgartneren være din sparringspartner og komme med gode råd til, hvordan du bedst får skabt symmetri i haven, anlagt køkkenhave eller hvilke blomster der er bedst at vælge i forhold til det danske klima.

 

Ting du ikke vidste anlægsgartnere også laver

Udover “bare” at anlægge og vedligeholde grønne arealer har anlægsgartnerne også mange andre ekspertiser. En anlægsgartner kan også hjælpe med klimasikring i forhold til håndtering af overvældende regnmængder og forebyggelse af tørke. Anlægsgartneren tager også jordprøver, som kan vise jordens nærringsindhold i forhold til dyrkningspotentiale. Både klimasikring og jordbundsundersøgelser er nok ikke noget, som den gængse hobbyhavearbejder overvejer at tjekke. Derfor er der mange ting, som anlægsgartneren tager højde for, så din have har størst mulig sandsynlighed for at holde sig flot i mange år ud i fremtiden.