Hvad er et støjhegn?

Et støjhegn er et hegn som bruges til at afskærme høje lyde og støj, som kommer fra trafikken på motorveje og landeveje. Det kan også være, du er så uheldig at have støjende naboer. Uanset, hvilken slags støj og larm, der er tale om, så kan et støjhegn være en løsning til at minimere larmen.

 

Typer af støjhegn – det skal du vide

Der findes forskellige typer af støjhegn, og deres funktion og brug afhænger meget af, hvilken slags støj, der skal skærmes imod. Den lyd, som rammer støjhegnet, går dels gennem hegnet, bliver absorberet af hegnet eller kastes tilbage, hvor lyden kommer fra.

  • Absorberende støjhegn
    Det anbefales i de fleste tilfælde at få et absorberende støjhegn i stedet for et reflekterende støjhegn. Et absorberende støjhegn absorberer lyden pga. et særligt mineraluldmateriale. Fordelen er, at hverken du eller din nabo udsættes for reflekterende støj.
  • Reflekterende støjhegn

Det reflekterende støjhegn afskærmer den udefrakommende støj ved at kaste den tilbage, hvor den kommer fra. Det man dog skal være opmærksom på, hvis man vælger et reflekterende støjhegn, er, at ens egne lyde på indersiden af hegnet kastes tilbage mod en selv – så hvis I har hund eller børn, der leger og skriger i haven, så er det bare de lyde, I hører i stedet.

Det vigtigste for et støjhegn er, at det holder tæt, så lyden ikke kan trænge igennem. Man kan sagtens få udmærkede plankeværk som støjhegn – det vigtigste er, at hegnet går helt ned til jorden, og at hegnet vejer mindst 10 kg/m2.

 

Hvor skal hegnet sættes op?

Generelt er det en god idé at placere støjhegnet så tæt på støjkilden som muligt. Derudover bør du overveje, hvor i din have og på din grund du opholder dig mest og har behov for støjafskærmning. Mange får sat lydtætte hegne op omkring deres terrasser.